Dygtige studentermedhjælpere til Center for Faglig Understøttelse og Udvikling i Socialforvaltningen

Søg jobbet

Øvrige
Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Har du lyst til at prøve kræfter med offentlig forvaltning på det sociale område? Vil du gerne arbejde i en politisk styret organisation og få faglig indsigt i kommunens socialpolitiske tiltag?  

Med afsæt i borgernes behov og den bedst tilgængelige viden bidrager Center for Faglig Understøttelse og Udvikling til, at Socialudvalget, socialborgmesteren og direktionen til enhver tid har det bedste grundlag for at sikre, at København har en virkningsfuld, helhedsorienteret og sammenhængende socialpolitik. Derudover har centeret en vigtig opgave i at understøtte resten af forvaltningen i at levere den bedst mulige service til borgerne inden for den socialfaglige, økonomiske, juridiske og socialpolitiske ramme.   

Vi har brug for flere studentermedhjælpere til at hjælpe os i vores daglige arbejde. Arbejdsopgaverne kan indebære planlægning af møder, referatskrivning, hjemmesideopdatering, bidrag til høringssvar og oplæg, indsamling af viden, besvarelse af borgerhenvendelser m.v. Derudover skal studentermedhjælperne håndtere ansøgninger, bevillingsbreve og andre administrative opgaver ifm. § 18 puljen til frivilligt socialt arbejde.

Du vil også få mulighed for at tage del i centrets øvrige opgaver, der berører handicap-, psykiatri- og udsatte for børn og voksne. Du vil få en bred erfaring med Socialforvaltningens arbejde i et strategisk politikudviklende kontor og et indblik i Københavns Kommune som arbejdsplads.

Lidt om dig
Vi lægger vægt på, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelsesretning og har mindst 1½ år tilbage af dit studie.

Vi søger personer med følgende kvalifikationer

  • viden om eller interesse for det sociale område  
  • god til at danne sig overblik og arbejder systematisk og organiseret 
  • arbejder selvstændigt 
  • serviceminded og har lyst til kontakt med mange forskellige mennesker  
  • gode samarbejdsevner, da du vil indgå i et tæt fagligt samarbejde både med kollegerne i kontoret og kontorets mange samarbejdspartnere  
  • gode it-færdigheder og fx kendskab til Excel, SurveyXact, hjemmesideredigering mv.

Vi tilbyder

  • et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation
  • en masse viden om, hvad der rører sig på det socialpolitiske område  
  • et godt arbejdsmiljø med gode og dygtige kolleger
  • central beliggende arbejdsplads i København lige ved Hovedbanegården 

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til HK-overenskomsten for administration og IT. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er aktivt studerende. Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører ved afslutningen af din uddannelse.

Den ugentlige arbejdstid er på 15 timer med fleksibel arbejdstid. Timeantallet kan variere af hensyn til eksamener og arbejdspres. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.  

Husk at uploade CV og eksamensbevis og/eller karakterudskrift sammen med din ansøgning. 

Mere information
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte Mia Bjørnø på 20 53 56 93.  

Søg via linket senest torsdag den 21. maj 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22.